Vilkår for deltagelse i forløb 2

Rettigheder:

Alle rettigheder knyttet til materiale udarbejdet af en deltager under forløbet på Serieskolen med P3/DR Dokumentar vil fortsat tilhøre den pågældende deltager, medmindre andet udtrykkeligt aftales skriftligt efterfølgende mellem DR og den/de pågældende deltager(e). Dette gælder også immaterielle rettigheder.

Videre aftale med DR efter branchepitch:

DR får en first option på at indgå videre aftale med pitchdeltagerne. Ved det afsluttende branchepitch har DR således mulighed for at udvælge et eller flere pitch til videre udviklingsforløb i samarbejde med DR. DR skal have mulighed for at engagere pitch-deltageren i en videreudviklingsaftale – enten til intern produktion i DR eller med en ekstern producent til videreudvikling af en produktion til DR.

Engageres pitchdeltageren direkte af DR til udvikling til intern produktion vil pitchdeltageren blive engageret på en DJ freelance overenskomst i DR.

Engageres pitchdeltageren af ekstern producent til udvikling af projekt til DR engageres deltageren på de for den pågældende producents markedsvilkår.

Såfremt DR ønsker at indgå i en videreudviklingsaftale med en pitch-deltager, men parterne ikke kan nå til enighed om en aftale, er pitch-deltageren efter 4 måneder frit stillet til at indgå aftale med andre producenter, broadcastere og distributører. Såfremt DR ikke er interesseret i at indgå aftale med en pitchdeltager er deltageren med det samme frit stillet til at indgå aftale med andre producenter, broadcastere og distributører.

DR giver besked senest 7 dage efter pitchdagen om DR er interesseret i at gå videre med en pitchdeltager eller ej.

Mød redaktionen

Sami Saif


Dokumentarinstruktør

Christina Thomsen


Konsulent, underviser og instruktør/tilrettelægger

Mette Bihl


Direktør
Filmværksted Odense

Thor Hampus Bank


Producer og medstifter
GotFat Productions

Vibeke Louise Bang Jensen


Udviklingsproducent
DR P3