Forløb 1
Alle kan deltage i forløb 1 af Serieskolen med DR Ultra – det kræver blot, at du tilmelder dig på forhånd. Du kan finde hele programmet via knappen nedenfor, hvor du også kan tilmelde dig de online talks, du vil deltage i.
Forløb 2
Ønsker du at deltage i forløb 2, som består af fem weekend boot camps, skal du sende en ansøgning senest d. 21. oktober 2024 kl. 12 (formiddag).
Det er gratis at deltage – de eneste krav er at:
→ du har lyst til at lave fiktionsserier til børn og unge
→ du er mellem 18-30 år
→ du kan deltage i samtlige fem boot camps samt branchepitchet:
Boot camp #1 23-24 nov 24
Boot camp #2 07-08 dec 24
Boot camp #3 04-05 jan 25
Boot camp #4 25-26 jan 25
Boot camp #5 22-23 feb 25
Branchepitch 19 mar 25
Hvis du bliver optaget på forløb 2 bliver overnatning og forplejning til de fem boot camps betalt af projektet, men du skal selv betale for transport.
Vi opfordrer alle unge kreative talenter uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, religion og handicap til at ansøge Serieskolen med DR Ultra.
Sådan ansøger du
Ansøgningen består af to dele:
- et ansøgningsskema
- en kort præsentationsvideo på max. 2 min.
Vigtige datoer:
- 21. oktober 2024 kl. 12 (formiddag): Ansøgningsfrist
- 12. november 2024: Svar på ansøgning
Vilkår for deltagelse i forløb 2
Rettigheder:
Alle rettigheder knyttet til materiale udarbejdet af en deltager under forløbet på Serieskolen med DR Ultra vil fortsat tilhøre den pågældende deltager, medmindre andet udtrykkeligt aftales efterfølgende mellem DR og den/de pågældende deltager(e). Dette gælder også immaterielle rettigheder.
Videre aftale med DR efter branchepitch:
DR har en first option på at tilbyde en videre aftale med deltagerne. Ved den afsluttende branchepitch har DR således mulighed for at udvælge et eller flere pitch til videre udviklingsforløb i samarbejde med DR.
DR har mulighed for at engagere deltageren(e) i en videreudviklingsaftale – enten til intern produktion i DR eller hos en ekstern producent til videreudvikling af en produktion til DR.
Engageres deltageren(e) direkte af DR til udvikling til intern produktion, vil deltageren(e) blive engageret enten på en DJ freelance overenskomst i DR (for deltagere der ikke før har været i produktion), eller iht. DR’s normale honorarpraksis og rammeaftale med Danske Dramatikere for deltagere, der tidligere har udarbejdet manus arbejde i TV dramaproduktioner, herunder børneproduktioner.
Engageres deltageren(e) af ekstern producent til udvikling af projekt til DR, engageres de på den pågældende producents markedsvilkår. DR har på forhånd etableret en udviklingspulje, som kan tildeles et eller flere projekter, såfremt deltageren(e) indgår en samarbejdsaftale med et produktionsselskab. Puljen har ikke et fastsat beløb, men skal kunne dække mindre udviklinger eksempelvis et proof-of-concept.
Såfremt DR ønsker at indgå i en videreudviklingsaftale med en deltager(e), men parterne ikke kan nå til enighed om en aftale, er deltageren(e) efter 4 måneder frit stillet til at indgå aftale med andre producenter, broadcastere og distributører.
Såfremt DR ikke er interesseret i at indgå aftale med en deltager(e), er deltageren med det samme frit stillet til at indgå aftale med andre producenter, broadcastere og distributører.
DR giver besked senest en uge efter branchepitchet, om DR er interesseret i at gå videre med en deltager(e) eller ej.
Gå ikke glip af vores online talks og vigtige deadlines
Her er
optagelsesudvalget:
Nikolaj
Tarp
Instruktør & forfatter
Charlotte
Mwakitalu
Forfatter
Mette
Bihl
Direktør
Odense Filmværksted
Andreas
Bense
Redaktør
DR Ultra
Elin Algreen-
Petersen
Rektor
Manuskriptskolen for Børnefiktion
Er du klar til at fortælle din historie?
Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os på info@serieskolen.dk eller kontakte et af de fire filmværksteder.