
Animerede Julefortællinger
Animation giver mulighed for at skabe særlige universer, karakterer og stemninger og bruge det visuelle som en aktiv del af fortællingen. I denne masterclass fortæller Mette Tange og Rasmus Sivertsen om, hvordan man arbejder med animation som fortælleform, og hvilke kreative muligheder det giver i udviklingen af en julefortælling.
Med udgangspunkt i deres nye julefilm Jagten på Julens Magi giver de indblik i arbejdet med at forme historie, karakterer og univers gennem animation. De deler deres erfaringer med, hvordan animationens virkemidler kan bruges til at understøtte fortællingen og skabe et særligt univers omkring julen.
Mette Tange er international filminstruktør og har i sin karriere vækket historier til live, der er fyldt med hjerte, humor og fantasi. Mette har en baggrund i karakteranimation med globale succeser på CV’et som Minions, Syng, Det regner med frikadeller II og Kaptajn Underhyler. Som instruktør er Mette kendt for hendes prisvindende kortfilm og spillefilmsdebut Storken Richard og den mystiske juvel og hendes kommende spillefilm Jagten på Julens Magi der får biografpremiere i november 2026.
Rasmus A. Sivertsen er en af Skandinaviens mest produktive instruktører af animationsfilm. Han studerede animation ved Høgskulen i Volda og har været medejer af Qvisten Animation siden 1996. Han er en veteran inden for animation og har i sin 30-årige karriere instrueret adskillige spillefilm, tv-serier og reklamefilm – værker, der har indbragt ham både nationale og internationale priser og anerkendelse. Hans filmografi som spillefilmsinstruktør tæller 14 titler, herunder publikumssucceserne om Louis & Luca.
TILMELDING
Tilmeld dig her
OPLÆGSHOLDER
Mette Tange og Rasmus Sivertsen
TIDSPUNKT