
Fra idé til serie
I denne online session vil Rikke Asbjørn fortælle om vejen fra idé til serie og de mange skridt undervejs. Rikke vil komme ind på nogle af de forskellige udfordringer man møder undervejs, når man udvikler sine egne ideer. Rikke vil tage udgangspunkt i hendes egne erfaringer.
Rikke er født og opvokset i Nordjylland og fra en tidlig alder har tegnefilm og tegneserier været en stor del af hendes liv. Rikke startede på The Animation Workshop i Viborg i 1997 og blev færdig i 1999, hvorefter hun flyttede til London for at starte sin karriere. Siden har hun arbejdet på mange forskellige reklamer, kortfilm, spillefilm, serier og musikvideoer, deriblandt Puss in Boots, Trolls, Tony the Tiger, The Tigger Movie, Jungle Book 2, Monkey Journey to the West med Jamie Hewlett, og Gorillaz musikvideoerne for Passion Pictures. I 2007 startede hun hos Cartoon Network Development Studio Europe, hvor hun skrev og instruerede sine egne ideer til TV serier, og sideløbende hjalp med at udvikle andres ideer, heriblandt The Amazing World of Gumball.
Rikke flyttede til Los Angeles i 2012 for at arbejde som story artist hos Dreamworks. Derefter producerede og instruerede hun sin egen kortfilm ‘My Friend Pancake’ for Nickelodeon. Det var ogå her hun sammen med Chris Garbutt udviklede og lavede serien ‘Pinky Malinky’, som kan ses på Netflix. Rikke og Chris udviklede og producerede derefter endnu en ide for Netflix, et kæmpe interaktivt projekt som hedder ‘We Lost Our Human’, der tidligere i år havde premiere på Netflix.
TILMELDING
Det er ikke længere muligt at tilmelde sig
OPLÆGSHOLDER
Rikke Asbjørn
TIDSPUNKT